Flexi Stripper linekurv Ahrex

499,00 DKK

Om Flexi Stripper linekurv Ahrex

Flexi Stripper linekurv Ahrex er den ultimativ letteste løsning til opbevaring af flue- og skydeliner under dit fiskeri. 

Ny og forbedret udgave - i slutningen af 2019 overtog Danske Ahrex (dem med fluekrogene) ejerskabet og dermed rettighederne over Flexi Stripperen. De har forbedret den med et elastisk Neopren vadebælte med en stærk spænde/låsemekanisme. Den har den ekstra række pigge foran til at holde linen og så er farven blevet blå.

Fisker du laks- eller havørreder i åen eller elven? Flexi Stripper er en smart linekurv til skyde eller fluelinen under fiskeriet. Særligt langs vores åer er Fleixi Stripperen blevet meget populær. Den forhindre din line i at ramme jorden og derved filtre eller blive smurt ind i jord og mudder.

Fordelene ved denne lette og simple "linekurv" er uendelige, hvis du sammenligner den med mange af de traditionelle linekurve på markedet. Oprindelig er den udviklet til brug med skydehoveder ved kyst-, sø- eller put-and-take-fiskeri, men den har også vist sig yderst anvendeligt ved å- og elvfiskeri med almindelige WF  linetyper, da den meget nemt afhjælper de udfordringer du kan have med vegetation på din fiskeplads, hvor løslinen sætter sig fast eller vandoverfladespændingen, som forhindre løslinen i frit at kunne “skyde”.

Funktion:

Denne revolutionerende ”linekurv” gør det muligt for dig at opnå længere eller mere kontrollerde kast med mindre besvær. Du bruger mindre tid og energi på trættende blindkast og mere tid på effektivt fiskeri. Danske designet og oprindeligt udviklet af Bjarne Fries.

Flexi-Strippers unikke, fleksible pigge er af en sådan beskaffenhed og udformning, at de på den ene side er stive nok til at holde styr på skydelinens mange linebugter, på den anden sider er eftergivende nok til ikke at bremse frigivelsen af skydelinens mange linebugter ved et nyt fremkast.

Flexi Stripper linekurv er nem at bruge, og du vil snart finde frem til den placering og den måde at bruge den på, der falder dig mest naturlig. Alligevel vil jeg gerne nævne nogle punkter, så du hurtigt opnår maksimalt udbytte ved brug af Flexi-Stripper.

Sådan bruges linekurven:

For en højrehånds kaster vil den mest naturlige placering af Flexi-Stripper oftest være i venstre side, fra omkring navlen og udefter til venstre, og for en venstrehånds kaster fra omkring navlen og udefter til højre.

Under normale omstændigheder sættes bæltet om hoften, men under specielle forhold som fx på dybere vand, flyttes bæltet bare opad, så Flexi-Stripper er fri af vandoverfladen. De fleste tager line ind ved at lave en skrå, nedadgående bevægelse med hånden, hvor bevægelsen hovedsagelig foretages af underarmen.

Når hånden så befinder sig over de fleksible pigge gives blot slip på linen – efterfulgt af næste indtag. Dette giver strips af mellemlængde (ca. 50 cm). Foretrækker man længere eller kortere strips, flyttes stanghånden bare, så stangen enten holdes længere væk fra eller tætter hen til Flexi-Stripper.

Der sker intet negativt ved at den indtagne line hænger ud over kanten på bundpladen med piggene!